Magiske Nordøstbornholm
|
Langs med den forrevne klippekyst ligger de små sandstrande som perler på en snor. Men det er perler som i århundrede har henrykket turisterne. Det er netop klipperne som skaber det unikke ved Nordøst Bornholm. Lige fra den lyngklædte Hammerknude som er mange Bornholmeres favorit vandretur til de eksotiske sprækkedale med sjældne planter og træer. Ekkodalen har over 100 forskellige slags træer - kan du finde dem alle? Orkideer i mange farver flokkes i mange af skovene og Fløjtetudsens kvækken fylder nattehimlen med en lyd som fine sølvklokker. Naturen er vild og anderledes!
Nordøst Bornholm har været et favorit opholdssted siden tidernes morgen. Derfor kan I se de mosklædte bautasten spejle sig i Gråmyr eller de gådefulde helleristninger ved Madsebakke. Mens sporene efter stenbrydningen er tydelige at se i landskabet er det straks svære at se dyrkningsterresserne ved Hammersholm.
Ikke alt der glimter, er guld men havet omkring Nordøst Bornholm indeholder en god chance for at finde en ægte skat. I hundrede vis af skibe er forulykket på klipperne og glimtene nede på havbunden kan sagtens være gamle mønter. På turistinformationen i Allinge har vi udstillet en lille del af de ti tons mønt dubletter som et enkelt skib forliste med. Måske er der flere der vender på at blive fundet ;-) )
Magnetismen præger klipperne og lokker skibene på afveje men sandt er det også at der er noget dragende ved Nordøst Bornholm. Mange af vores besøgende kommer igen og igen. Og der er altid nok at se på. I år har vi for eksempel næsten 100 geocacher som I kan gå på jagt efter. ”Pirates of caribians” har vi ikke, men viste du at der vandrer efterkommere fra ægte pirater rundt i Allinges gader. Kom ind på Turistinformationen og hør mere om Allinges kapere.
|
|