|
Danmark erklærede krig mod England den 21. august 1807 som følge af englændernes invasion ved Vedbæk den 16. august. Englænderne havde fået efterretninger om, at Danmark var i færd med at opruste dets flåde. På trods af det danske medlemskab af Neutralitetsforbundet kunne det gavne Napoleons handelsblokade mod briterne i Østersøen, hvis Napoleon fik kontrol over den danske flåde. Dette ville briterne for alt i verden undgå, hvorfor de selv søgte at tage flåden i besiddelse eller, om nødvendigt, at destruere den. Dette resulterede i bombardementet af København og flådens ran i starten af september 1807. 78 danske krigsskibe sænkede eller tog englænderne med hjem.
Herefter havde Danmark ingen mulighed for at hævde sin suverænitet over eget farvand, og Englænderne havde i praksis herredømmet over dansk territorialfarvand. Som modtræk opfordrede og bakkede det danske styre op om en omfattende kapervirksomhed.
Flådens ran og den florissante handelsperiodes endeligt skabte arbejdsløshed for mange søfolk fra handels- og orlogsflåderne. Med kaperiet fik søfolkene mulighed for at få hyre på de kaperskibe, der gik på rov efter de mange engelske skibe i danske og tilstødende farvande. Kaperskibenes kaptajner var udstyret med officielt udstedte kaperbreve af den danske konge, hvor de, under visse betingelser, havde tilladelse til at kapre handels- og orlogsskibe fra England og deres allierede. Kapervirksomheden var et slags statskontrolleret sørøveri og havde karakter af guerillakrig til søs. Et kaperskib og dets besætning opbragte fjendtlige skibe til danske havne, hvor særlige domstole dømte om skibet var en ”god prise”. Dette betød, at det var en lovlig kapring, hvorefter skib og last bortauktioneredes til højestbydende.
Disse kapere blev af og til støttet militært af den regulære hær, kystmilitser og batterier og de sørgelig rester af den danske flåde, der ikke var taget af englænderne. Støtten tog oftest form af artilleristøtte fra kysten. Målet for kapervirksomheden var hovedsageligt de ubevæbnede engelske handelsskibe, der skulle hjembringe vitale materialer fra Østersølandene til vedligeholdelsen og oprustningen af den engelske flåde. I perioden 1807-14 udstedtes omkring 600 kaperbreve til danske skibe og i nutidig værdi svarer det samlede udbytte af kapervirksomheden til ca. 1 milliard kroner, hvilket var en væsentlig saltvandsindsprøjtning til den pressede danske økonomi. Disse private skibe udgjorde, sammen med de i hast nybyggede kanonbåde, i praksis den danske militære flåde.
|
