|
Kapervirksomheden krævede nogle gange list for at kaperne kunne gennemskue om det nu var en lovlig prise, som de ville fange:
Den 7. september 1808 forfulgte Røverfienden galeasen og måtte skyde med skarpt for at få den til at stoppe. Galeasens kaptajn viste papirer, der sagd,e at den skulle til Skt. Petersborg og hente varer. Det troede kaperkaptajn Møller ikke på, da galeasen havde haft kurs mod det fjendtlige Sverige. Han mente, at det var falske papirer, dog uden at kunne bevise det. Han lod da som om at han godtog papirerne, men satte efterfølgende en listig plan i værk. Møller sagde, at da der var engelske skibe i farvandet, følte han sig forpligtiget til at følge dem på vej, for at beskytte dem, hvilket galeasens kaptajn svært kunne nægte Møller, hvis han havde rent mel i posen. Møller lod så sin styrmand og 5 mand blive ombord på galeasen for at ”beskytte” dem natten over med lovning om, at han ville lade dem sejle frit igen næste morgen. De vendte så mod øst og ankrede op et stykke ud for ved Nexø for natten, hvor Møller imidlertid sendte ilbud til sin ven Hans Kofod, der lå med Jægeren i Gudhjem. Næste morgen kom Kofod i Jægeren, som han havde sat engelsk flag på, styrende lige mod dem. Møller lod som om han blev bange og flygtede med sine folk i Røverfienden ind mod Nexø, skarpt forfulgt af ”englænderen”. Jægeren vendte derefter tilbage og gik op på siden af galeasen, og Kofod gik ombord, uniformeret i noget der lignede en engelsk prisemesteruniform. Først viste kaptajnen de samme papirer, men Kofod truede så på engelsk med at tage galeasen som engelsk prise, hvis den ikke havde andre papirer. Kaptajnen tog nu de rigtige papirer frem fra et gemme og viste dem. Galeasen viste sig at være på vej til Sverige for at hente en engelsk ladning, og havde desuden varer skjult under ballasten. Så erklærede Kofod den for dansk prise, og Möller vendte tilbage med Røverfienden, hvorefter de sejlede til Christiansø med den, hvor de ankom den 9. September
Den berømte kaper Caspar Henrik Wolffsen var engang næsten fanget af et stort engelsk krigsskib. I stedet for at overgive sig strøede han et tykt lag krudt på dækket af sit skib og dækkede krudtet med brædder. Så jog han besætningen ned i lasten, mens han lokkede englænderne ombord. Da næsten alle englænderne var ombord tændte han ild til krudtet, hvorved Englænderne sprang i luften. Besætningen nedkæmpede de overlevende og skibet blev slæbt til Rønne og solgt som prise.
Her kommer historien om Svend fra Tejn
Svend Jensen Korp, født jan 1776 i Tejn, døbt 28 jan 1776 i Olsker, konfirmeret 1.sønd.e.Påske 1795 i Olsker, død 3 sep 1814. Druknede på havet, begravet 5 okt. 1814 i Olsker. Fisker og skibskaper 1807.
Svend Jensen Korps forældre er indvandret fra Sverrig til Bornholm, derfor nævnes han flere steder Skaaning. Svends far druknede da Svend var 9 år, moderen og børnene boede 1787 i et udbyggerhus ved Lille Hollændergård nær Humledal De var "Betlere alle 3", så det har været en fattig barndom.
Da Svend blev konfirmeret 1795 i Olsker skriver præsten: Opførsel: Middel. Kundskab: Slet Bogarbejde. Svend er kommet ud at fiske. Det foregik i små åbne robåde. Svend blev gift 28 jul 1797 i Olsker med Anne (Ane) Catrine Jørgensdatter, trolovet 19 jun 1797 i Olsker.
1801 var han "Fisker uden Jord" og familien boede nabo til hendes forældre, måske i det samme hus?
1803 døde hendes far. Da boede Svend Korp og Ane Catrine i Rø. Han blev værge for sin kones ugifte søster og var sammen med svigermoderens lavværge ansvarlig for gælden i svigerforældrenes hus.
1804 er de flyttet til Tejn og har overtaget huset. Skøde findes ikke, men i senere pantebreve nævnes "Jørgen Morisens Enke skal have sin Underholdning i Huset". Svend lånte 66 rd. 1.maj 1807 med pant i huset.
1807 og årene fremover blev vanskelige år for fiskerne på Bornholm på grund af krigen mellem Danmark og England, og fordi Bornholm ligger ved skibsruten mellem Rusland og England, som på det tidspunkt havde meget samhandel. Svend Korp var sammen med en del andre fiskere med til at kapre 3 engelske skibe i efteråret 1807. Efter den tid kom der engelske krigsskibe for at beskytte handelsskibene, så fiskerne kunne ikke komme ud at fiske i lange perioder.
Svend døde 3 sep 1814. "Fisker i Tejn, omkom i Vrag sammen med 2 andre fiskere" Vrag er den bornholmske betegnelse for sildefiskeri, så det behøver ikke betyde et vrag som vi forstår det. Der gik 1-2 måneder før man fandt de 3 omkomne fiskere. Svend blev begravet 5 okt. 1814 i Olsker sammen med en af de andre fiskere, den 3. blev begravet 6 nov.
Efter hans død blev det hus han overtog efter sine svigerforældre i ca. 1804, vurderet til 660 Rigsbankdaler. Gælden i huset var over 550 Rbd., så der var ikke meget tilbage af de penge, han fik ved kapringen af de 3 skibe 1807. Pengene er sikkert blevet brugt i nødårene under krigen mellem Danmark og England, hvor fiskerne især led nød, fordi fisk var en af de vigtigste fødevarer på Bornholm. Der var Statsbankerot 1813 hvor pengene blev værdiløse, det kan også være årsag til, at pengene var væk.
Der er blevet ca. 55 Rbd. til enken. Sønnen fik 20 Rbd. i arv, og døtrene hver 10 Rbd. Enken beholdt boet som sin ejendom og skulle svare for gælden, samt give børnene deres opdragelse og underhold efter stand og evne.
Kaj Hansen har samlet følgende beskrivelse:
Bornholmske fiskere kaprede engelske skibe ved Bornholm, en af fiskerne var Svend Jensen Korp.
Kilder: På Rigsarkivet har jeg fundet forskellige dokumenter om de begivenheder Svend Korp deltog i, og sammenstillet dem med beskrivelser fra første del af 1800 tallet om fiskeri m.m. ved Bornholm:
Kay Larsen: Danmarks Kapervæsen 1807-14. C.Flood: Under Krigen 1807-14. Indberetning fra Amtmanden til Kronprinsen 1807. Priiseretsdomme 1807 No.9,10 og 11. Bornholmsk Kaperbrev 1807. Pantebog E, Nørre Herred: Skøde 1807 hvor Svend Korp sælger sine andele i 3 kaprede skibe. Skifte efter hans død 1814. H.P.Haagensen: Mit jemland (sømandshistorier fra 1800-tallet)
1807 blev et år med store omvæltninger for familien Korp i Tejn, det var på grund af krigen mellem Danmark og England 1807-1814, hvor København blev bombet af Englænderne i september 1807, og hvor Danmark på samme tid mistede hele sin flåde til englænderne.
Allerede i august 1807, før krigserklæringen, kom de første bornholmske ønsker om at kapre engelske skibe, fordi de "fornærmede" de bornholmske skibe. Det blev afvist, men den 14. september udgav den danske regering "Reglement for Kaperfarten og Priisernes lovlige Paadømmelse", men Bornholm var delvis afskåret fra omverdenen, så det blev først kendt her omkring 1. november. Amtmand Thaarup udstedte 3. november "Kaperreglement for Bornholm" samt kaperbreve til kaperkaptajner.
Allerede den 6. november kaprede beboerne i Alling det første engelske skib og sejlede det til Christiansø, som var en stærk fæstning på dette tidspunkt.
Der var det specielle ved kaperiet ved Bornholms østkyst, at det var fiskere, som i deres små åbne både, "eger", i nattens mulm og mørke roede ud til de engelske skibe, som i stormvejr lå for anker "under Landets Kyster i fuldkomneste Tryghed. Siden har man med Baade gaaet ud efter Fjendtlige Skibe under Sejl, som man har overrumplet med List" De fleste andre steder var det større skibe bevæbnede med kanoner, der kaprede engelske skibe.
Svend Jensen Korp var med til at kapre 3 engelske skibe. Om natten den 21 november roede fiskerne under ledelse af "Kapitain Hans Jørgen Holm i Allinge" ud og kaprede "Briggen Susanna af Whitbye" nord for Allinge, og samme nat kaprede de "Briggen John & Elisabeth af Sharborugh" ud for Allinge. Der har været mange fiskere om at kapre disse 2 skibe, det er ikke nævnt hvor mange de var, men det udbytte de hver især fik, tyder på at de var mange om det. Begge skibe blev sejlet til Christiansø.
Men allerede næste nat var Svend Korp igen på kapertogt, da sejlede 18 fiskere (måske var de kun 12?) under ledelse af Kaptajn Holm ud og kaprede den "Skotske Brig: The Blaier af Dundee" norden Sandvig. Den blev også sejlet til Christiansø.
Der blev afholdt forhør den 27. november og amtmanden vurderer de 3 skibe og deres last i en indberetning til Kronprinsen: 1. Skibets værdi. 2. Ladningens værdi.
Briggen Susanne kom fra Petersborg med kobber og hamp: 6.000 rd. 59.800 rd
Briggen John & Elisabeth kom fra Stockholm med jern og brædder: 4.000 rd 5.000 rd
Briggen The Blaier kom fra Petersborg med hør, hamp og talg 3.000 rd 14.000 rd
Den samlede vurdering for de 3 skibe var 91.800 rigsdaler. Ialt 13.000 rd 78.800 rd
Den 4 december blev skibene "Prisedømt" og tilkendt kaperne. Iflg. bøger skulle skibene derefter sælges på en offentlig auktion, den har jeg ikke fundet. Det indkomne beløb skulle fordeles mellem kaperne med halvdelen til rederen, den anden halvdel fordeles i "Mandsparter hvor kaptajnen fik f.eks. 6 parter, en matros 1 part og en dreng ½ mandspart".
Allerede den 7 december sælger Svend Korp sin del af "Prisepengene" til Niels Grønbeck i Sandvig: "Min tilhørende 18de Part af Skibet The Blaier" for 300 rd som køberen skal betale til St.Hans 1808, og "Min Halve Part " af de 2 andre skibe for 110 rd, som skal betales om otte dage.
For 2 nætters arbejde fik Svend Korp altså 410 rd., og hvad er så værdien af disse penge? Til sammenligning kostede Møllegård med vandmølle i Klemensker 2500 rd og St.Dammegård 2000 rd det samme år. Jeg har ikke fundet skøde på et hus i 1807, men hvis man siger at de 410 rd antagelig svarer til værdien af et hus, er det nok ikke helt galt, men møntværdien var meget ustabil i disse år, og i årene før statsbankerotten 1813 eksploderede priserne og mange gik fallit.
Man kan spørge: Fik Svend Korp det han skulle have, eller blev han snydt? Det er svært at sige, men var det en "18de Part af Skibet The Blaier" han skulle have, var det 17.000 : 2 : 18 = 472 rd. Svends "Halve Part" af de 2 andre skibe, hvis værdi var 74.800 rd : 2 = 37.400, fik han 110 rd for - så skulle der være omkring 150 - 170 mand om kapringen? Der er noget der tyder på, at han er blevet taget ved næsen, men jeg har ikke fundet bekræftelse på, hvad han fik endelig udbetalt. Skødet viser også, at han ikke kunne læse eller skrive, det er underskrevet "med paaholden pen". (se også ved hans konfirmation)
Jeg har ikke fundet noget om Svend Korps liv de næste år, men i bogen Mit Jemland af H.P.Haagensen er der en fortælling fra tiden efter 1801, som er fortalt fra forældre til børn gennem 5 generationer og nedskrevet 1942.
Det er om en fisker der boede på en lille landbrugsejendom i Rø ved kysten mellem Rø og Gudhjem, som ung havde han været ude at sejle langfart med engelske skibe, men han kom tilbage til sit fødesogn, giftede sig, købte huset og blev fisker. Han blev kaldt Hans Røsta. Han havde 6 børn, og det var fiskeriet familien levede af.
Hans kunne ikke komme ud at fiske, fordi de engelske krigsskibe tog fiskerne til fange, eller skød deres både i sænk med kanonerne så fiskerne druknede. Familien sultede tit af den grund, og det var det samme med de andre fiskere, de turde ikke sejle ud, og inde ved kysten var der ikke meget at fiske.
Så en morgen var der ingen engelske skibe at se, så Hans sejlede ud, drevet af nøden og sulten derhjemme. Han sejlede ikke ret langt ud, og han var heldig, for torskene var villige til at bide på hans kroge, og i løbet af kort tid havde har tæt ved 100 kg. torsk i båden. Han stod i båden med ryggen mod land, for samtidig at kunne holde øje med, om der kom en englænder, derfor så han ikke en engelsk brig for fulde sejl komme inde langs kysten, de fik øje på hans båd og satte kursen ud mod ham. Forgæves forsøgte Hans at ro ind mod land, en kanonkugle lige foran hans båd stoppede flugten, og han fik ordre til at lægge til på siden af skibet og han blev taget ombord. Stor var kaptajnens forbavselse, da Hans svarede han på flydende engelsk, og Hans fortalte at han i over 10 år havde sejlet med engelske skibe. Hans fortalte han havde kone og 6 børn der sultede derhjemme, han bad for sit liv, og at han måtte komme hjem, så hans børn ikke skulle dø af sult. Hans tilbød at købe sig fri med de 100 kg. torsk han havde i båden. Næstkommanderende ville have ham med som fange og Hans kunne så gøre tjeneste på skibet som orlovsgast, men kaptajnen fik medlidenhed med ham, beslaglagde hans torsk, men gav ham en hel favn fuld af brød, og beordrede ham i båden. Briggen sejlede videre og Hans Røsta kunne sejle tilbage til kysten, hvor der var flere der havde set ham blive taget til fange.
Jeg kan forestille mig, at Svend Korp og andre fiskere i Tejn har haft det lige så svært, og Svend havde nok ikke sluppet levende fra det, om han var blevet fanget.
Svend har nok brugt de penge han fik ved kapringen af de 3 skibe til at leve for, det er måske forklaringen på, at han ikke ejede mere end ca. 100 Rigsbankdaler, da han døde 8 år efter at han fik 410 Rigsdaler i "Prisepenge", umiddelbart kan man ikke sammenligne disse to beløb på grund af den nye møntenhed Rigsbankdaler, der blev indført efter statsbankerotten 1813.
Svend blev gift 28 jul 1797 i Olsker med Anne (Ane) Catrine Jørgensdatter, trolovet 19 jun 1797 i Olsker,.
Børn af Svend Jensen Korp:
i Martha Johanna Svendsdatter født jan 1798.
ii Jens Jørgen Svendsen født apr 1801.
iii Johanne Christine Svendsdatter født 5 dec 1804.
iv Karen Christine Svendsdatter født 24 jul 1807.
103. v Anna Magrethe Svendsdatter Korp født 28 mar 1813, død 24 feb 1892.
207. Anne (Ane) Catrine Jørgensdatter, født ca. 1778 i Klemensker, konfirmeret 1794 i Olsker, død 22 feb 1853 i Klemensker, 8.sg.Onsbjerggårds parcel, begravet 2 mar 1853 i Klemensker.
Efter at Ane blev enke, giftede hun sig med Hans Jørgen Hermansen og de flyttede til Klemensker, han var Husmand på Onsbjerggård parcel.
7 nov. 1818 blev der skrevet skøde på "Parcel No. 1" fra 8.sg. Onsbjerggård i Klemensker, den var overdraget køber for nogen tid siden.
1842 blev ejendommen solgt til deres søn Herman Hansen Schou for 500 Rbd., da bestod den af 2 længer.
Forældrene blev boende der i aftægt.
Hun blev gift med (1) Svend Jensen Korp,
Hun blev gift 6 jan 1816 i Olsker med (2) Hans Jørgen Hermansen, født Ca 1788 i Klemensker, død 22 dec 1859 i Klemensker, 8.sg.Onsbjerggårds parcel, begravet 30 dec 1859 i Klemensker, stilling: Husmand.
Barn af Hans Jørgen Hermansen:
vi Herman (Schou) Hansen født 19 jul 1819.
|
